Denis Roueire

Denis Roueire

Denis Roueire er en af vores nyere bekendte - og én af dem, vi er allermest begejstrede for. Han laver rødvin med lav alkohol, tydelig mørk frugt og den rolige selvsikkerhed, der kun tilhører folk, der virkelig ved hvad de laver. Druerne dyrkes efter biodynamiske principper, og alt foregår med minimal indgriben fra mark til kælder. Det er vine, der er lette at holde af ved første slurk - og som vokser, jo mere man drikker dem. Vi er overbevist om, at han er et navn, der vil fylde mere i de kommende år.
Frankrig Jura Jura Læs mere om Denis Roueire

Vinene fra Denis Roueire er udsolgt for nu. Nye årgange er på vej og kommer her, når de er hjemme.

Om producenten

I foråret 2023 mødtes vi med en god ny ven af "huset"; Denis Roueire. Denis har tidligere været en af de to hovedpersoner bag Domaine des Passages, men i dag slår han sine folder i Arbois i Jura. Her har han nu fundet sine egne marker, og de første vine derfra kommer i 2027. Indtil da vinificerer Denis druer fra gode venner, og de vine, vi har nu, er lavet af biodynamisk druemateriale fra Mont Ventoux.

Denis sigter efter en transparent frugtstil hvor både frugt og terroir er tydelige i vinene. Og så skal alkoholen være lav.

Vi blev blæst bagover af Denis' venlighed såvel som den mørke, nærmest dunkle, røde frugt i vinen, som heldigvis er en let sag grundet den føromtalte lave alkohol.

Denis' vine passer perfekt ind i vores forståelse for hvad god rødvin skal være, og vi er overbeviste om, at hans vin bliver en kæmpe succes i Danmark.