Wolfram Stempel

Wolfram Stempel

Wolfram Stempel producerede ca. 1.000 liter Riesling om året fra en enkelt parcel i Piesport, Mosel - ved siden af sit daglige arbejde som vinmager. Et af de mest velholdte bierhverv, vi kender til. Piesport er en af Mosels mest berømte landsbyer, med skiferskråninger over flodkrumningen og en sydvendt eksponering, der giver druer af ekstraordinær kvalitet. Han lavede ikke vin for pengenes skyld - han lavede det fordi parcellen var for god til at lade ligge. Nu er han stoppet og flyttet til Japan. Vi havde en tæt relation med Wolfram, og vi er stolte over at have fået de sidste flasker fra ham, som vi passer godt på i kælderen.
Tyskland Mosel Piesport 0,2 ha Læs mere om Wolfram Stempel
Om producenten

Wolfram Stempel - Mikroproduktion

Wolfram Stempel var ubetinget vores mindste producent. Han lavede ca. 1000 liter om året fra en lille parcel med riesling i Mosel, ved siden af sit arbejde som vinmager hos Dr. Loosen. Som udgangspunkt lavede han kun én cuvée per årgang - dog med undtagelse af andre små eksperimenter. Den ene cuvée blev vinificeret forskelligt fra år til år. I 2018, som var hans første årgang, blev det til WSK18, som var lavet som en kabinett, i 2019, blev det til MHT19, som var knastør, men stadig med krop og fedme til at bære det pga. lagring på bærmen. 2020 var MHF20 - altså lavet som Feinherb med lidt restsødme.

Ganske få har smagt hans vine

Mængderne var så små, at kun ganske få nåede at smage vinene. De blev solgt i Tyskland, Japan og Danmark. Nu er Wolfram stoppet og flyttet til Japan, og vi har de sidste flasker i kælderen.